Ladsikring – Effektiv godsikring og fragtbeskyttelse til transport

Lasten skal være sikret på en sådan måde, at den ikke glider, vælter eller falder ned ved fuld opbremsning, undvigemanøvrer og dårlige vejforhold. Dette gælder både for privatpersoner og erhvervsdrivende — ansvaret påhviler føreren og ejeren.

Hvorfor det ikke er nok blot at lægge lasten ovenpå: Ved en fuld opbremsning virker der en fremadrettet kraft på lasten, der er omkring otte gange større, end mange forventer — en kasse på 100 kg presser da med flere hundrede kilogram mod forvæggen. Til siden og bagud er kraften lidt mindre, men stadig stor nok til at kaste en usikret last af anhængeren.

De tre metoder

• Formtilpasning: Lasten ligger direkte an mod frontvæggen, sidevæggene eller andre dele af lasten, og mellemrum udfyldes. Den mest effektive metode, fordi lasten ikke kan komme i bevægelse. Tommelfingerregel: Skub altid lasten fremad mod frontvæggen.
• Nedspænding: Bæltet presser lasten ned mod lastefladen og øger friktionen. Virker kun, hvis der spændes ordentligt – et bælte, der kun er strammet let, har næsten ingen effekt.
• Direkte eller diagonalt fastgørelse: Båndet forbinder lasten skråt med fastgørelsespunkterne og holder den direkte fast. Det er det bedste valg til tunge enkeltgenstande som maskiner eller køretøjer.

Antiskridmåtter er det mest effektive og enkle hjælpemiddel: De øger friktionen mellem lasten og lastefladen markant og reducerer den nødvendige fastspændingskraft betydeligt. En måtte under hver støtteflade koster ikke meget og giver stor effekt.

Fastgørelsespunkter: Stropper skal fastgøres til de dertil beregnede fastgørelsesøjer, -fordybninger eller -skinner – aldrig til sidevægs-hængsler, lyslister, gelændere eller hjulkasser. Disse dele er ikke beregnet til dette formål og vil rive over. Mangler der belastbare fastgørelsespunkter, er hele sikringen uden virkning.

Vælg og kontroller stropper korrekt: Den tilladte fastgørelseskraft og forspændingskraften fremgår af etiketten. Etiketten skal være læselig – mangler den, må stroppen ikke længere anvendes. Udsorter dem, hvis der er snit, slidte kanter, brud på trådene, deformation eller revner på skralden samt kemikalie- eller varmeskader. Polstr lastens kanter med kantbeskyttelse, ellers skærer kanten i stroppen.

Typiske fejl i praksis:

• Lasten er kun surret fast i midten, så den kan bevæge sig frit foran og bagpå
• Bånd ført over skarpe kanter uden kantbeskyttelse
• For få stropper — to stropper over en stak er sjældent tilstrækkeligt
• Små dele ligger løst i anhængeren og skyder fremad ved bremsning
• Lasten er kun »sikret« med presenningen — en presenning beskytter mod vejrliget, men sikrer ikke lasten

Vægt og fordeling: Lasten må hverken overskride den tilladte totalvægt eller den tilladte støttebelastning. Tunge dele skal placeres over eller tæt foran akslen — hvis der læsses bagtil, bliver vogntoget ustabilt, og helt foran overbelastes støttebelastningen.

Udspring bagud: Op til 1,5 m er last tilladt uden særlig mærkning. Derudover kræves mærkning med rødt flag eller skilt, og i mørke skal der desuden være rødt lys og refleks. Udspring fremad er kun tilladt i meget begrænset omfang.

Gå en gang rundt om køretøjet, inden du kører af sted, og stands endnu en gang efter de første kilometer: Spændebåndene sætter sig, især ved blødt eller stablet gods, og skal derefter strammes op igen.

Egnet udstyr: Seler og stropper, surrøjer og surringsfordybninger, surringsskinner.